En præcis beskrivelse af dig
Psykologisk undersøgelse
I en psykologisk undersøgelse belyser man et menneskes psykiske forhold ved hjælp af systematisk indsamling af oplysninger.
En undersøgelse kan have forskellige formål, f.eks. diagnostisk afklaring eller vurdering af ressourcer og udfordringer i forhold til at klare uddannelse eller arbejde. Formålet kan også være at vurdere varige mén eller følgevirkninger efter langvarig psykisk lidelse eller hjerneskade m.v.
Ofte er det kommuner eller forsikringsselskaber, der rekvirerer en psykologisk undersøgelse.
Det kan også være enkeltpersoner, som ønsker at udredes.
Som specialpsykolog i psykiatri er jeg specialuddannet til at foretage en sådan undersøgelse og stille en diagnose.
Der er mange ting, der påvirker et menneske, og derfor indsamles oplysningerne i en psykologisk undersøgelse på flere måder.
Først og fremmest foretager jeg altid et grundigt interview med dig for at forstå, hvilke problemer du har og for at få et godt indblik i din livssituation. Ofte er det også en god ide at inddrage dine pårørende.
Jeg spørger også ind til din livshistorie og med dit samtykke kan jeg desuden indhente relevante informationer fra andre parter via sikker mail, f.eks. tidligere undersøgelsesresultater.
Tit anvender jeg forskellige test og spørgeskemaer, som er med til at kvalificere undersøgelsen.
Undersøgelsen udmøntes i en skriftlig rapport, som typisk indeholder en række anbefalinger. Du får selvfølgelig en tilbagemelding, inden den videresendes til rekvirenten.
Pris efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes